Babypakker

Vi kan rigtig godt lide konceptet med små hyggelige og overskuelige pakker til den gravide og hendes baby. Disse babypakker er både inspirerende, men også mange gange med en større værdi gemt inden i i form af bleprøver, legetøj, creme o.l. Dette er der flere der har taget til sig og udviklet på. Som gravid elle r nybagt mor har du derfor mulighed for at udvælge dig lige præcis den type babypakke / babyboks du gerne vil forkæle dig og din baby med. Du kan vælge at bestille og afhente de gratis babypakker som en engangsoplevelse, men du kan også vælge at få leveret en baby pakke til døren hver eneste måned på et abonnement med udvalgte kvalitets produkter. Disse kan fås i mange forskellige former og prisklasser. 

Vi vil gerne introducere dig for et udvalg, som vi synes er super lækkert. Udover at det er lækre produkter slipper du også for selv at skulle ud og opdrive lige præcis de produkter du ønsker til din baby og skræddersy dine ønsker ud fra dine behov og drømme som mor til baby. Som nybagt mor er det vigtigt at prioritere tid til baby og det er både en lettelse, men også hyggeligt at modtage en lille pakke / barselsgave / forkælelses gave hver måned. Hvorfor? Fordi du og din baby fortjener den absolut bedste start sammen med masser af tid og ro omkring jer 

Gratis babypakker

smartskidz

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.

Som gravid, eller vordende forælder, har du mulighed for at hente eller bestille hjem gratis babypakker / babybokse fra en række butikker. Disse pakker giver dig, som gravid eller nybagt mor eller far, en smagsprøve på forskellige produkter der er relevant for baby, og mulighed for at afprøve disse helt gratis. Vi nævner i det følgende et udvalg af butikker der tilbyder gratis baby pakker

Smartkidz

Disse babypakker koster 1 krone. Varen er enten i størrelse 50 eller 56, som du selv vælger, og typisk får du en body eller et par leggings. Det kan også være noget andet lækkert babytøj. Dette bestilles på nettet og sendes til din adresse.

Babysam

Kassen indeholder en super praktisk blespand, små vareprøver og værdikuponer. Denne pakke bestilles på nettet og hentes i nærmeste Babysam.

Rema 1000

Denne pakke indeholder udvalgte babyprodukter af høj kvalitet. Alle produkter i kassen er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer Svanen på emballagen. Den kan bestilles på nettet og hentes i butikken.

Ønskebørn

Denne pakke indeholder en række nyttige og relevante produkter, som du kan gøre brug af i den første tid med den lille. Indholdet varierer fra pakke til pakke. Bestilles på nettet og hentes i butikken.

Libero

Denne pakke indeholder typisk vareprøver på bleer, sut, legetøj, vaskeklude og lignende. Denne pakke kan bestilles på Libero.dk hvor du samtidig tilmelder dig Libero Klubben. Efterfølgende modtager du en kupon der skal afleveres i Bilka, Føtex, Kvickly eller SuperBrugsen, hvor du vil få udleveret din prøvepakke gratis.

Bilka

I Bilka har de valgt at tænke lidt “ud af boxen”. Her får du ikke en decideret kasse, men hver gang du kommer i Bilka, sammen med din baby, må du få udleveret 1 ble og 1 gang babymad. Dette skal ikke forhånds bestilles på nettet, du skal blot henvende dig, sammen med din baby, i Bilkas Bistro. Dette er virkelig en kærlig hånd til moren der glemte af få bleen med hjemmefra eller lige pludselig står med en skrigende, sulten baby i Bilka. Det synes vi er en sød og anderledes måde at lave en gratis “babybox” på.

Børneulykkesfonden

Sikkerhedsboksen. I denne pakke får du barnevognsrefleks, en folder omkring hvordan du undgår at dit barn kommer ud for unødige ulykker, test af forskellige baby- og børne produkter i legetøjsbutikker, supermarkeder og babyforretninger,  solskærm til vinduet i bilen for at beskytte dit barn imod unødig solvarme, 6 måneders gratis børneulykkesforsikring, puslespil, Derma eco salve,  førstehjælpskit og UL Demko legetøjstester således at du kan teste om det legetøj du køber har de rigtige mærkninger og ikke er skadelige for dit barn. Børneulykkesfonden babypakke bestilles på “sikkerhedsboksen.dk“, og afhentes i nærmeste BabySam.

Skoringen

Pakken indeholder de lækreste, bløde baby strømper, en blød krammebold,sutteklud og gode råd til de små fødder. Som ekstra bonus må du hente en gave på 1-års fødselsdagen. Her udleverer Skoringen et par skindfutter til dit barn. Pakken bestilles på nettet og hentes i butikken.

Malgodt

Denne pakke indeholder en maleskabelon til børneværelset. Du kan her vælge om der skal dekoreres med skyer eller stjerner. Udover en skabelon indeholder kassen en svanemærket farveprøve i valgfri farve, en rulle malertape og en Malgodt rørepind. Denne babypakke sendes ikke, men bor du tæt på en “Malgodt” butik i Århus eller Glostrup kan det anbefales at aflægge dem et besøg. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig deres nyhedsbrev hvorefter du modtager yderligere information pr. mail.

Nemlig.com

Denne pakke indeholder: Libero Touch-bleer str. 1 og 2, som er kendt for sit silkebløde materiale i åndbart materiale og med dobbelte lækagebarrierer, Liberos parfumefri sæbe med sukkerroe-ekstrakt til babys sensitive hud, Liberos blødgørende babyolie med nordisk rapsolie, Liberos plast- og parfumefrie vådservietter, der er blide og skånsomme mod babyens hud, Libresse intimvask og intimservietter til mor. Denne pakke får du hvis du tilmelder dig “nemlig.com” baby nyhedsbrevet og handler på nemlig.com en enkelt gang . Når du handler skal du huske at opgive din rabatkode, som du får tilsendt på mail, efter du har skrevet dig op til nyhedsbrevet.

Føtex

I denne pakke modtager du prøver på Salling FRI produkter. Disse er gode for både dig, din baby og for omverdenen. Babyprodukterne er fri for parfume. Føtex har også sin helt egen tøjserie fra VRS-mini med et stort udvalg af babytøj i økologisk bomuld. Denne pakke indeholder eksempelvis: Levevis bleer, Levevis vådservietter, En VRS body i økologisk bomuld, Levevis kuldecreme, Vores bleposer, Vores sut, sutteflaske fra MAM, folderen: “Børnemad” fra Økologisk Landsforening, hvori du kan læse alt om mad til de mindste og finde en række opskrifter.  Denne pakke kan du få gratis ved at tilmelde dig: “Føtex for de små” i Plus appen. Efterfølgende kan du afhente pakken i nærmeste Føtex butik.

Ikast etiket

I denne babypakke modtager du 10 navnemærker og 10 minimærker. Disse kan bruges til at mærke din babys tøj, sutteflasker, legetøj, madkasser og meget andet. Det kan bruges på nærmest alt og tåler både vaskemaskine og opvaskemaskine. Disse er uundværlige især ved opstart i vuggestue eller børnehaven. Du skal betale fragt for denne pakke, eller købe noget i netbutikken for at opnå gratis fragt. Pakken kan evt. afhentes gratis i den fysiske butik i Ikast. For at modtage pakken tilmelder du dig samtidig deres nyhedsbrev.

Photocare

Denne pakke indeholder gavebevis til gratis fotografering i deres studie, hvor billeder efterfølgende kan tilkøbes, gavebevis på kr. 100 til print af egne billeder via online printwebshop, gavebevis på kr. 100 til Cewe fotobog og gode råd til fotografering af dit barn i de næste mange år. Pakken kan bestilles på PhotoCare.dk og afhentes i nærmeste PhotoCare butik.

Bokse til den gravide (ikke gratis)

Hvad bør jeg vælge at bruge mine penge på?

Der er en jungle af produkter på markedet til baby. Dette skyldes at vi alle tænker forskelligt og har forskellige behov. Det er vigtigt for os at der er en plads til alle i dette samfund og også forskellige holdninger, derfor har vi også på denne side udvalgt produkter fra forskellige leverandører med forskellige syn på hvad der er vigtigt at tænke ind i produkter til baby. Fælles for alle vi har udvalgt er deres fokus på din babys sundhed, kvalitet og miljø.

Grunden til at dette vægter tungt for os, i forhold til hvad vi vil anbefale dig at købe, kan du læse mere om i rapporten på miljøministeriets hjemmeside, som vi har valgt at referere uddrag fra. Ønsker du ikke at bruge din tid på denne rapport, så er du velkommen til at læse videre her under og se på vores super, lækre samling af kvalitet samlet i skønne kasser til dig og baby. Vores resume af rapporten kan du læse her. Fortsat god læselyst

Preggobox

Er du gravid og er du plaget af graviditetsgener? Har du svært ved selv at gennemskue hvad der kan afhjælpe de gener der plager dig? Eller mangler du overskuddet til at gå ud og søge hjælp i de fysiske butikker? Ved at bestille preggobox bestiller du hjælpen der kommer på døren til dig, og det eneste du skal gøre er at åbne op og tage imod.

Preggobox kommer hver måned og indeholder lækre produkter baseret på rene, naturlige, bæredygtige og økologiske ingredienser. De mange lækre produkter er udvalgt af gravide kvinder. I disse lækre produkter er der fokus, både på at forebygge dine graviditets gener og samtidig  passe på dit lille spirende liv i maven således at der ikke indtages eller påføres noget der kan skade din baby.
Produkterne har en forebyggende effekt på feks. væske i kroppen, indre og ydre uro, strækmærker, uren hud med mere.

Du sparer som Preggobox-medlem 50% på dine skønheds og plejeprodukter under graviditeten, sammenlignet med hvis du skulle købe produkterne i en butik. Der er ingen binding på denne box.

Australien Bodycare babypakke

Dette er en skræddersyet lille kasse med de 3 bedste produkter til dig som er gravid. Alle produkter er dermatologisk testede og kan bruges på alle hudtyper. Derudover er de også sikkerhedsgodkendt til gravide og ammende.

Pakken indeholder en Body Scrub (200 ml) med 100% naturlig Tea Tree Oil. Denne eksfolierer huden og fjerner bakterier og døde hudceller. En Body Oil (80 ml) der tilfører huden fugt og glatter. Det sidste produkt i kassen er en Body Lotion (200 ml), der bruges til daglig fugtpleje af huden på hele kroppen.

De tre produkters formål er tilsammen at reducere synligheden af strækmærker, ar, pigmentpletter, appelsinhud og andre ujævnheder. Dette gør de ved tilsammen at tilføre huden fugt, pleje og øge hudens naturlige elasticitet

Bokse til baby og den nybagte mor

Vi ved at du ønsker mest mulig tid sammen med din baby. Derfor vil vi gerne hjælpe dig med at slippe bekymringerne omkring om de nødvendige ting, som du ikke må løbe tør for med en baby, er i huset og om der er skadelige kemikalier i disse. Udover dette ved vi at en nybagt mor både kan blive træt, humørsvingende og altopofrende overfor det lille nye menneske med det kæmpe ansvar der følger med. Vi har derfor udvalgt pakker med mulighed for at der også er tænkt på at forkæle dig som mor med lækre produkter hver måned. Dette vil være en lille opmuntrende gave på døren, der hver måned husker dig på at baby er vigtig, men det er du også. 

Det er vigtigt også at passe på sig selv for at kunne være der for andre. Dette er ikke egoisme, men helt menneskelig, og noget især mor glemmer i bleskift, amning, gylp og vågne nætter. Husk at prioritere tid på et dejligt varmt bad, en alkoholfri drink sammen med vennerne eller at bruge 2 minutter på at dufte til en dejlig creme der er en sand nydelse at smøre på huden, uden dårlig samvittighed overfor skadelige kemikalier. Det er de små ting i din hverdag med baby der skaber store øjeblikke og giver det overskud der kræves at være mor. Vi kan derfor kun anbefale dig baby bokse på fast abonnement. På den måde kan du både frigive lidt til til dig selv og din baby, som ikke behøver at bruges i butikken, på jagt efter de helt rigtige produkter.

Her er der nogle andre der sørger for at du ikke løber tør for bleer, plejeprodukter og lignende og ønsker du at forkæles lidt, så kan du bestille lækre produkter med fokus på at passe ekstra godt på dig selv, når du ikke selv synes du kan finde tid til det. Prisen for at glemme sig selv, i rollen som mor, kan blive høj. Husk at hvile når baby sover, på den måde du hviler bedst I all kærlighed til dig og din baby vil vi på det varmeste anbefale dig at kigge på et lille udvalg til lidt forkælelse og det praktisk nødvendige nedenunder

Babykasse

Her får du muligheden for at gøre dit liv med baby meget enklere . Firmaet er bevist om kvalitet og miljø, og tilbyder bred mulighed for at du kan udvælge lige præcis de produkter du tænker er de bedste til dig og din baby. Kassen leveres direkte til din dør hver måned. I kassen kan du månedlig få tilsendt alt det nødvendige til baby du ikke vil løbe tør for: Bleer, vådservietter og skumvaskeklude. Herudover er der mulighed for at tilvælge personlige produkter til dig. Herunder kan nævnes trusseindlæg, ammeindlæg, lanolinsalven lavet på 4 -100% naturlige ingredienser til ømme brystvorter og røde babynumser og så videre. 

Der kan også fyldes legetøj, mad, modermælkserstatning, alt til babybadet og mange andre skønne produkter i kassen. Ønsker du undervejs at udskifte produkter i din kasse så kan du nemt gøre dette og ændre i blestørrelse, hvilket er et kæmpe plus.

Littleunbox

Dette er en månedlig boks fyldt med kvalitetsbevidste, stimulerende, fortryllende og sjove overraskelser samsvarende og unikt tilpasset din babys udvikling. Du kan starte abonnementet allerede som gravid og modtage sidste kasse når dit barn fylder 3 år. De tilbyder en bred vifte af produkter alt fra bleer, mad, legesager, plejeprodukter til babyinteriør og alkoholfrie “ISH Spirits”. Sidst nævnte er en dansk, fremstillet produktion af prisvindende alkoholfri cocktails, vin og spiritus produkter til dig der gerne vil forkæles med et glas lækkeri, men vil undgå alkohol, uden at gå på kompromis med smag og det sociale. Alt de laver er lavet i kærlighed til dig og din babys sundhed. For eksempel er deres mad-produkter uden tilsat sukker og konserveringsmidler og er derfor naturlige. 

Der er legetøj i bæredygtigt materiale, produktion og tankegang. De tilbyder også plejeprodukter fra “Bambo Nature”. Dette er en dansk serie af bløde og skånsomme plejeprodukter, som er baseret på nordiske traditioner og fremstillet af nøje udvalgte råvarer og materialer af høj kvalitet. Alt i alt en super god babypakke, med lækre produkter, og med mange muligheder for variation og overraskelser måned, efter måned på helt naturlig vis.

Mommybox

Mommybox er udviklet fra det samme firma, som vi har skrevet om tidligere der leverer “Preggobox”. “Mommybox” er bokse med lækre produkter til dig, den nybagte mor og din baby. Disse er skræddersyet din babys alder. Vi kan kun anbefale at udskifte de produkter du bruger til hverdagens pleje og skønhed med de produkter du kan finde i de lækre ” Mommyboxe”. Dette vil give din baby en ren start på livet, også når baby bliver ammet af dig eller er i tæt hud- til- hud kontakt. Disse produkter er baseret på rene, naturlige, bæredygtige og økologiske ingredienser, og kan derfor varmt anbefales i en tid med fokus på alle de skadelige kemikalier vi omgiver os med. Disse produkter er uden hormonforstyrrende stoffer og farlig kemi og derfor et valg vi varmt kan anbefale.

Farlige kemikalier + foster, baby og børn:

Miljøministeriet har udgivet en rapport omkring børn og ufødte børns særlige følsomhed over for kemiske stoffer. Grunden til det stigende fokus på kemi er at der er lavet utallige undersøgelser på hvordan typer af kemiske stoffer kan påvirke og forstyrre hormonsystemet i vores krop negativt. Hormonsystemet er utrolig vigtig, da det står for styringen af de mange forskellige processer i vores krop, herunder stofskiftet, vores evne til at blive gravide, udvikling af hjernen osv. Når kemiske stoffer ændrer i kroppens hormonbalance, kan dette have alvorlige konsekvenser. Disse alvorlige konsekvenser har en undersøgelse vist at især har alvorlige følger for det ufødte foster i mors mave.

I 2017 blev der udgivet en rapport. Denne hed:  ”Børn og ufødte børns samlede udsættelse for udvalgte kemiske stoffer” . Denne rapport beskriver en undersøgelse omkring børns og gravides udsættelse for hormonforstyrrende og neurotoksiske stoffer fra fødevarer, drikkevand, indeklima (støv, dampe), udemiljø (jord) og forbrugerprodukter (kosmetiske produkter, legetøj og andre forbrugerprodukter). Udfra denne undersøgelse fremgår det blandt andet at ftalater, PCB og dioxiner, bisphenol A og et enkelt UV-filter(OMC) er blandt de værste syndere der øger risikoen for hormonforstyrrende effekter. Der findes også andre skadelige, hormonforstyrrende stoffer, som vi udsættes for. Den samlede risiko vurderes derfor at kunne være problematisk. Yderligere viser undersøgelsen at bly medfører den største risiko for neurotoksiske effekter. Bly kan findes i fødevarer, drikkevand, jord og støv. 

Når fosteret ligger i maven er det beskyttet af moderkagen, men alligevel er den lille spire meget følsom over for forstyrrelser i hormonbalancen. Eksperter har mistanke om, at påvirkning af hormonsystemet i fosterstadiet kan skade fosteret. Fx er udviklingen af dit barns organer og nervesystem særligt følsom overfor skadelig kemi og deraf forstyrrelse i hormonbalancen. Det lille foster kan også pådrage sig skader, som først viser sig senere i livet. Et eksempel kan være at drenge får misdannede kønsorganer, at piger går tidligere i puberteten, og at hjernens udvikling forstyrres. 

Alkohol og rygning kan skade fosteret alerede inden du ved du er gravid. Blot et forbrug på en genstand om dagen kan skade fosteret. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen at du ikke ryger eller drikker alkohol i perioden hvor du forsøger at blive gravid eller ved at du er blevet gravid. Dette er et bevidst valg der kan træffes for at beskytte din baby. Det er straks mere udfordrende at undgå kemiske stoffer i hverdagen. Her anbefaler vi at du som gravid søger rådgivning på Miljøstyrelsen og sundhedsstyrelsens hjemmeside, hos egen læge og udfra dette tænker ind i hverdagen hvilke produkter du påfører dig og omgiver dig med og hvilke fødevarer du indtager. Dette er meget viden at begå sig i, derfor kan du starte med at læse Miljøstyrelsens de 7 udvalgte anbefalinger til dig som gravid. Med disse punkter i tankerne er du allerede godt på vej:

1. Undgå tobaksrøg
Tobaksrøg indeholder tusindvis af forskellige skadelige stoffer, som også kan skade dit barn. 

2. Drik ikke alkohol
Alkohol øger risikoen for skader på dit barn og for abort gennem hele graviditeten.

3. Gør rent og luft ud
Der anbefales at du en gang ugentligt gør rent og støver af. Udluft derudover grundigt to gange dagligt. Begrundelsen for dette er at kemikalier binder sig til støvet i dit hjem. Lader du støvet ligge, risikerer du at udsætte dit barn for unødvendige kemikalier. Der anbefales herudover at vaske alt nydt tøj og sengetøj før brug. Ligeledes for at fjerne skadelige kemikalier, så disse ikke kommer tæt på babys sarte hud.

4. Køb miljømærkede produkter
Miljøstyrelsen anbefaler at købe produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, og helst uden parfume. Dette begrundes udfra et sikkerheds princip. Lovgivningen tager højde for, at produkter ikke må indeholde kemikalier i mængder, som udgør en risiko, men nogle produkter kan stadigvæk indeholde kemikalier, som mistænkes for at have skadelige effekter. Brug gerne næsen og vælg produkter uden lugt af parfume og kemikalier.

5. Minimer kemikaliekontakt
Begræns din kontakt med kemikalier fx rengøringsmidler, make up o.l og hold stor afstand til produkter som: maling, sprayprodukter og hårfarve. Alt du gør, gør baby i maven også, og mange skarpe kemikalier kan indeholde stoffer, der mistænkes at kunne skade barnet i din mave. Vælg derfor at gå i en stor bue uden om kemikalier med advarselsmærkater.

6. Spis varieret
Her anbefaler vi at du følger Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens anbefalinger ift  kosttilskud til gravide. Udover disse er det vigtigt at spise varieret med mange forskellige fødevarer hver dag. Spiser du kun enkelte fødevarer er risikoen større for at du indtager store mængder af et uønsket kemisk stof fremfor hvis du spiser blandet. Som eksempel kan nævnes tunbøffer, fordi disse ophober store mængder kviksølv. Undgå at indtage disse som gravid. Tun på dåse er fra mindre tunfisk med lavere indhold af kviksølv. Der bør stadigvæk maks indtages 1 dåse tun om ugen.

7. Minimer medicinindtag
Ikke brug nogen form for medicin uden at have lavet en aftale med din læge. Dette lyder muligvis lidt firkantet, men det gælder faktisk også smertestillende midler og naturmedicin. Dette skyldes at der er kemiske stoffer i medicin der har en indvirkning på vores krop, også naturmedicin. Disse kan også påvirke fosteret inde i maven. Oplever du smerter og ubehag i din graviditet så tænk andre smertestillende løsninger end ” panodil”. Disse vil for de fleste også opleves at være mere langsigtede løsninger, fremfor den hurtige vej til smertelindring, igennem en pille.

Når baby kommer ud og vokser sig større kan deres små kroppe stadigvæk være særlig sårbare over for kemiske stoffer, fordi deres krop er mere følsom. Grunden til dette er at nogle organer ikke er færdigudviklede, og meget tyder på, at deres biologiske forsvarsmekanismer endnu ikke er helt udviklede.

Grunden til at der er særligt fokus på børn skyldes også deres adfærd i mødet med sine omgivelser. De er nysgerrige og undersøgende på sine omgivelser. De rører ved mange ting, slikker på dem og bider i dem. Når de ligger eller kravler på gulvet kan det hellere ikke undgås at de indånder mere støv end voksne. Til sidst er det vigtigt at huske på at små børn spiser og drikker omkring fire gange så meget per kg kropsvægt sammenlignet med voksne. Sammenlagt betyder det at de har et langt større indtag af kemiske stoffer både fra fx fødevarer, legetøj og indeklimaet, sammenlignet med en voksen.

En undersøgelse, fra 2009, viste at 2-årige børn i Danmark indtager en alt for stor mængde af blandt andet ftalater og parabener. Dette kan medføre en risiko for forstyrrelser af deres hormonsystem. Derfor blev propylparaben og butylparaben i 2011 gjort forbudt i plejeprodukter til børn under tre år, mens de er tilladt i andre plejeprodukter i mindre mængder.

Grunden til at vi har valgt at skrive omkring dette, er ikke før at gøre dig bange, men bevidst. Vi ønsker den reneste start på livet for din baby. Dette kan blive afgørende for at den lille spire kan vokse sig sund og stærk.

Preggobox.dk” er en producent vi i denne forbindelse vil fremhæve og varmt kan anbefale dig at kigge nærmere på. De tænker det samme som os i valget af sine produkter til dig, som mor/gravid og din baby.

Om Tidtilbaby.dk

Tidtilbaby har til formål at informere og vejlede  forældre og kommende forældrene om alt fra de første tanker om det er ved at være tid til baby, til babyen er kommet til verden, og det går overe i mere praktiske ting, som råd og vejledning om produkter.

Tid til baby

Kontaktoplysninger

E- mail: info@tidtilbaby.dk
Tlf.: 20774030

Scroll to Top