Baby planer?

Til dig der planlægger en graviditet

Det kan være en stor beslutning at planlægge graviditet. Der er mange overvejelser, praktiske som følelsesmæssige. Nogle har taget beslutningen, men graviditeten udebliver måske og har brug for hjælp til at blive gravid. Det kan være utroligt frustrerende at ønske sig en baby, men gang på gang blive skuffet over menstruationen der desværre kom eller den negative graviditetstest. Er du/i blandt dem, der desværre er havnet i denne situation, så fortvivl ikke. Der er mange muligheder og herunder forskellige hjælpemidler der vil forøge jeres chance for at blive gravid

Babyplan sæt

Babyplan sæt

Stav sæt – 2 mdr. Indeholder 

14 stk. ægløsningstests – stav
3 stk. graviditetstests – stav
1 pakke folsyre – 60 tabletter

Pris 218,00 kr.

Testsæt

Med et testsæt sparer du penge og får de produkter du har brug for, når du planlægger graviditet. Klik videre og se de sæt du kan vælge imellem.

Når "tid til baby" bliver til ventetid

Når du har valgt at læse videre her så er det formentlig fordi du/i er blandt de op imod 20 %, der ønsker sig en baby, men desværre endnu ikke
er blevet gravid. Den triste statistik vil vi gøre hvad vi kan for at vende, gennem information og let tilgængelige hjælpemidler.

Det der typisk fylder i den situation du/i står i nu er usikkerheden, når man ikke kender årsagerne til, at graviditeten udebliver. Disse kan være mange, og det kræver en proces af udelukkelsesmetoder, som vi vil guide dig/jer igennem. Udover dette vil der være mulighed for konsultation hos egen læge, som også vil kunne hjælpe med en forklaring og udredning på hvorfor graviditeten udebliver.

Overordnet set spiller en sund livsstil, hos både dig og din partner, en vigtig rolle hvis man ønsker at blive gravid. Prioriter at spise sundt, motionere regelmæssigt og reducere indtagelse af alkohol. Det anbefales herudover at tabe sig hvis man er overvægtig. En sund livsstil er aldrig spildt arbejde. Det forebygger utallige livsstilssygdomme, øger livskvaliteten og frigiver god energi og lysten til sex, hvilket er en væsentlig faktor i det at blive gravid. I mors mave optager det lille menneske alt hvad du indtager. Derfor er en sund livsstil også af stor betydning både for dig som mor og din baby.

Babyplan graviditetstest

Graviditetstest fra Babyplan til hjemmebrug. Tidlig graviditetstest, der 6-15 dage efter befrugtning, kan påvise om der findes graviditetshormon i urinen. Giver svar inden for 5 minutter. 

Pris fra 105,00 kr. (3 stk)

Sædcelletest, også som hjemmetest

Hvis i ønsker at blive gravide, men oplever udfordringer vil det være en god ide at teste mandens sædkvalitet, dette er væsentligt i forhold til hjælp til at blive gravid. Det kan nemt og hurtigt foretages hjemme. Alternativt kan denne udredning foretages hos praktiserende læge, på en fertilitetsafdeling eller på en andrologisk klinik. Overordnet foretages der ikke en sædundersøgelse inden, i som par, har forsøgt at opnå graviditet, uden succes, i mindst 1 år. Der bliver dog taget individuel stillingtagen til dette i praksis, hvis noget tydeligt indikerer at der er udfordringer. En hjemmetest er derfor et godt alternativ til selv at udelukke at dette er årsag til den forlængede ventetid eller modsat kunne få hjælp til at undersøge dette nærmere.

Det er desværre således at hver femte unge mand i dag har så dårlig sædkvalitet, at han har ringe mulighed for at gøre en kvinde gravid. Selv om det for mange par er en trist opdagelse og for mange mænd et tabu, at sædkvaliteten ikke er som den burde være, er dette en stor hjælp i forhold til at skåne sig selv og sin partner for utallige mislykkede forsøg på at blive gravid. Hvis dette er tilfældet, er der masser af hjælp at hente. Mist ikke modet, men tænk på dette som et stort skridt nærmere en baby.

Undersøgelse af sædkvalitet

Ved den almindelige rutine undersøgelse af sædkvaliteten, undersøger man for antallet af sædceller, udseende og bevægeligheden. Ved uforklarlig barnløshed giver denne almindelige sæd analyse ikke mange svar på hvad man så skal gøre. Dette er grunden til at man med forskellige metoder går skridtet videre og ser på sædens arvemasse gennem forskellige analyser. En af disse er at undersøge DNA-skrøbeligheden. Det betyder at der undersøges for skader på arvemassen. Disse skader kan, på trods af normal sædkvalitet, være årsag til barnløshed eller at graviditeten ender i en spontan abort.

I den offentlige fertilitetsbehandling vil det for cirka 7 ud af 10 par lykkes at opnå en graviditet. Hvis dette ikke lykkes er der mulighed for at forsætte i privat fertilitetsbehandling. I bør under alle omstændigheder overveje at få udført en test af sædcellernes DNA-skrøbelighed allerede i starten af jeres behandling, på trods af en egenbetaling til denne. Hele 50 % af barnløse par oplever at dette er en vigtig årsag til nedsat fertilitet. Hvis dette overses, vil det øge risikoen for flere skuffende behandlinger og en unødig lang og tidskrævende fertilitetsrejse.

Hvis du som mand er en af de heldige, med en normal sædkvalitet, men det alligevel ikke er lykkedes at blive gravide, bør der overvejes at betale for en DNA- skrøbeligheds test. Hvis kvinden ved at hun allerede er udfordret af PCOS eller endometriose, er det ekstra vigtigt at mandens fertilitet er optimal. Det vil denne test kunne afklare, og dette vil være en stor hjælp i planlægningen af jeres videre forløb. 

Babyplan sædkvalitetstest

Sædkvalitetstest fra Babyplan til hjemmebrug. Screeningstest der er nem at bruge og giver hurtigt svar. Giver negativt eller positivt svar, samt indikation af mængden af sædceller. Positivt svar = normal sædkvalitet
Negativt svar = nedsat eller lav sædkvalitet

Pris fra 169,00 kr.

Ægløsning

Når sædkvaliteten er afklaret, og hvis denne viser sig at være indenfor normalområdet, er det blevet tid til at prioritere ekstra tid på hygge. Det er af afgørende betydning at have samleje på det rigtige tidspunkt i forhold til ægløsning. Lykkes det, behøver du måske slet ikke yderligere hjælp til at blive gravid.

Ægløsning er det tidspunkt i din cyklus hvor det ubefrugtede æg starter sin vandring fra æggestokken, via æggelederen og ned mod livmoderen. Det er på dette tidspunkt at ægget kan befrugtes og du vil have den største chance for at blive gravid. Ægget vil kunne befrugtes i 48 timer efter det har startet sin vandring fra æggestokken. I regnestykket i forhold til hvornår der skal prioriteres tid til lagengymnastik, skal du også huske på at sædcellerne kan overleve 3-5 dage når de er kommet ind i kvinden. En kvindelig cyklus varer typisk mellem 23 og 35 dage. Gennemsnitlig finder ægløsningen sted imellem dag 12 og 16 før næste menstruation. Dette forklarer hvorfor det for mange kan være udfordrende at ramme den helt rigtige dag.

Metoder

Ud fra ovenstående er der en god grund til at der er udviklet  en række metoder til at finde det rigtige tidspunkt for ægløsning. Herunder er de mest kendte ægløsningstesten, ægløsningsberegneren/ kalendermetoden, følge med i din krops symptomer på ægløsning og gennem temperaturmåling.

Eftersom datoen for den præcise ægløsning kan variere, vil kalendermetoden kunne give det forkerte tidspunkt. Denne metode har vist sig kun at forudsige de korrekte frugtbare dage i en tredjedel af cyklusser hos kvinder. Du vil således kunne få en ide omkring den mest frugtbare periode i din cyklus, men ikke de nøjagtige dage, hvor du med sikkerhed ved at du har ægløsning. Kalendermetoden udføres ved at holde øje med sin cyklus og afmærke de pågældende dage i sin kalender. Alternativt kan der findes en såkaldt “ægløsningsberegner” eller hentes en smart app beregner på din telefon, hvor du kan få hjælp til at udregne din cyklus og tid for ægløsning.

Temperaturmåling skal foretages over en længere periode hvis denne skal kunne bruges. Den normale kropstemperatur for en kvinde vil stige med 0,4-1,0 °C efter ægløsning. Denne stigning vil du normalt ikke lægge mærke til, men den kan fanges med et nøjagtigt termometer.

Ved at lytte til din krop vil du kunne mærke ændringer under ægløsning der fortæller dig at nu er det nu. Dette er de såkaldte “ægløsningssymptomer”. Herunder vil du kunne mærke menstruationsagtige smerter midt i cyklussen, stikkende smerter og ændret udflåd. Udflåden vil typisk ændre sig til at blive mere sej og slimet i konsistensen umiddelbart før en ægløsning. Dette ændres for at give sædcellerne de mest optimale vilkår for at kunne befrugte ægget.

Tidspunkt

Fordi tidspunktet for ægløsning hos omkring 46 % af alle kvinder varierer med 7 dage og derover, vil vores klare anbefaling være at investere i en ægløsningstest. En ægløsningstest vil kunne afklare den præcise tid/forudsige ægløsningen. Dette er den absolut foretrukne metode da der, som skrevet tidligere, er størst sandsynlighed for at blive gravid hvis i har samleje samme dag som der er ægløsning eller dagen efter. Denne nøjagtige dag er svær at finde ud fra de andre beskrevne metoder. En ægløsningstest måler på koncentrationen af LH-hormonet i kvindens urin. Det er derfor denne test også kaldes for LH-test. Testen viser positiv når der bliver målt en stigning i koncentrationen af LH- hormonet. De næste 2-3 dage efter denne måling er foretaget, vil chancen for at du bliver gravid være størst.

Lige meget hvilken ægløsningstest du vælger at bruge, vil princippet være det samme. Du skal vide hvor lang din cyklus er for at vide hvornår testen skal laves. Denne cyklus beregner du ud fra 1. blødningsdag og perioden til næste menstruations 1. blødningsdag. Kender du ikke din cyklus, vil det være en god ide at starte med at teste 11 dage efter begyndelsen af din seneste menstruation. Der må ikke gå mere end 24 timer imellem hver test. Overskrides denne tid vil du kunne risikere at miste et positivt resultat.

Anbefalinger

Det anbefales at tage testen om morgenen inden du drikker væske og hvor der typisk er mere end 4 timer siden sidste toiletbesøg. På dette tidspunkt er din urin mest koncentreret og ikke for tynd. Du har kun 1 ægløsning pr. cyklus. Hvis du lykkes i at fange denne er der ingen grund til at tage flere test. Hvis du kan se to streger på din ægløsningstest, og hvis teststregen (T) er lige kraftig eller mere kraftig end kontrolstregen (C), kan du regne med at din ægløsning vil indtræde i løbet af de næste 24-48 timer. I så tilfælde er det en god ide at gøre det ekstra hyggeligt der hjemme og prioritere tid til samleje de næste dage.

Afslutningsvis anbefaler Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, at du dagligt indtager 400 mikrogram folsyre. Dette vil mindske risikoen for misdannelser hos fostret, og er derfor en god ide at begynde på med det samme du planlægger at blive gravid.

Vi ønsker jer det bedste og krydser fingre for at de ovenstående metoder kan være hjælp til at blive gravid for netop dig/jer, således at det også må blive “tid til baby” i dit/ jeres liv. Når det så er lykkedes at blive gravid, vil vi anbefale dig at læse videre i afsnittet “Babypakker”

Babyplan ægløsningstest

Ægløsningstest fra Babyplan til hjemmebrug. Udformet som en stav, nem og hygiejnisk at bruge. Over 99% nøjagtighed, svar på 2 minutter Positivt svar = 24-36 timer til ægløsning
Negativt svar = +36 timer til ægløsning 

Pris fra 75,00 kr. (5 stk)

Video guide

Mest for sjov 🙂 

Om Tidtilbaby.dk

Tidtilbaby har til formål at informere og vejlede  forældre og kommende forældrene om alt fra de første tanker om det er ved at være tid til baby, til babyen er kommet til verden, og det går overe i mere praktiske ting, som råd og vejledning om produkter.

Tid til baby

Kontaktoplysninger

E- mail: info@tidtilbaby.dk
Tlf.: 20774030

Scroll to Top